Elvis Tribute Artists (ETA'ere) - Personer, der optræder klædt ud som Elvis og synger hans sange. Det er en hyldest til Elvis, hvor de forsøger at gengive hans stemme og bevægelser på bedste vis. De optræder til bl.a. private arrangementer, hyldest-koncerter, festivaler og konkurrencer.
Elvis Festival (i Danmark) - For 3. gang er der blevet afholdt Elvis Festival i Danmark, hvor europæiske Elvis Tribute Artists som det eneste sted i Europa har muligheden for at prækvalificere sig til konkurrencen Images of the King, der finder sted i Memphis, USA, under Elvis-ugen i august. I første runde i konkurrencen dyster Elvis'erne med deres stemme alene. De synger ude af syne for dommerne, der således kun har fokus på stemmen. I 2. runde bliver de bedømt for deres performance på scenen. De bedste fra de to runder går videre til finalen, hvor præmien er en billet til Memphis. I Memphis kåres den bedste Elvis blandt deltagere fra hele verden.